• Sine Ahnfeldt Kjeldsen

    Psykolog

Sine er autoriseret psykolog og under specialistuddannelse i klinisk neuropsykologi på voksenområdet.

Hun er del af klinikkens VISO-specialistteam; udreder og rådgiver i særligt komplicerede sager vedr. autisme og udviklingshæmning på børne-, unge- og voksenområdet.

Sine varetager desuden komplekse udredningsopgaver for offentlige og private aktører vedr. neuropsykologiske og psykiatriske problemstillinger. Det drejer sig om bl.a. om autismespektrum forstyrrelser, ADHD, affektive lidelser og angst samt nedsat funktionsevne, desuden medfødte og erhvervede hjerneskader. Dette mhp. vurderinger vedr. fremadrettede uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder samt behandlingsmuligheder, pædagogiske tilgange m.m.

Sine har tidligere arbejdserfaringer som psykolog fra bl.a. Specialområde Autisme, Region Midt, med fokus på udredning, rådgivning, vejledning og psykologsamtaler ift. unge og voksne med autisme. Sine har i den forbindelse også superviseret, undervist og uddannet pædagogisk personale og lærere inden for specialområdet vedr. autisme. Desuden erfaring fra børne- og ungdomspsykiatrisk regi i Region Midt, herunder ved Børnepsykiatrisk ambulatorium i Viborg og ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Friklinik i Risskov. Opgaverne har bl.a. omhandlet sagsansvar for tværfaglige udredningsforløb samt forældreundervisning.

For yderligere info vedr. rådgivning og udredning i VISO-sager, se linket VISO

For diverse praktiske forhold ifm. undersøgelser, se linket Undersøgelser