NCL (Neuronal Ceroid Lipofuscinose)
NCL (Neuronal Ceroid Lipofuscinose) er en gruppe sjældne, progredierende sygdomme, som rammer centralnervesystemet hos børn, typisk omkring skolealderen. Forløbet udvikler sig forskelligt, alt efter hvilken type, der er tale om, men alle varianter af NCL medfører store funktionsnedsættelser og er stærkt livsforkortende.
I tre korte videoer viser VISO-specialister fra Neuropsykologisk Praksis Aarhus og København, hvordan man kan understøtte børn med NCL i forhold til energiforvaltning, synkebesvær og siddestilling, som er tre centrale aspekter af hverdagen med NCL. Filmene retter sig særligt mod de professionelle hjælpere, barnet eller den unge har i sin hverdag og desuden til forældre og andre i familie og netværk. Endelig kan filmene have relevans for fagpersoner og pårørende til børn med andre diagnoser, som har lignende funktionsnedsættelser.
- Social- og Boligstyrelsen, VISO, 2026.
Se filmene her: https://www.sbst.dk/viso/viden-fra-viso/laeringsfilm/videoer-om-ncl-sygdomme