Sensorisk profil

Kontakt os på info@neuropsykologiskpraksis.dk, gennem vores kontaktformular eller på telefon 26 81 00 46

Kortlægning af sensoriske styrker og udfordringer

Denne udredning angår sensoriske styrker og udfordringer; hvad er rart og fungerer godt? Hvad er smertefuldt, svært eller krævende? Hvordan opleves og bearbejdes sensoriske stimuli?

En sensorisk profil omfatter en vurdering af, hvordan sensoriske stimuli opleves og bearbejdes.

Der opnås et samlet billede af styrker og udfordringer, som giver anledning til specifikke anbefalinger. Disse kan være af helt konkret art, fx hvilke fysiske hjælpemidler der kan aflaste og gøre noget lettere. Der kan også være neuropsykologiske og neuropædagogiske anbefalinger; hvordan kan en bestemt adfærd forstås ud fra viden om sanser og sansebearbejdelse samt hvordan skal tilgangen og pædagogikken tilrettelægges?

Udredningen varetages af en ergoterapeut med særlig erfaring indenfor sensorisk udredning og sensoriske strategier.

Viden fra en sensorisk profil kan stå selvstændigt, men denne udredning kan også indgå som et supplement til andre udredninger, fx ifm. specifik udredning for ADHD/ADD og specifik udredning for autisme. Fx oplever personer med autistiske vanskeligheder meget ofte også sensoriske vanskeligheder.

Den sensoriske udredning vedr. sensoriske ressourcer, udfordringer og strategier har til formål at nedsætte stressniveauet, opnå ro og en forbedret trivsel hos skolebarnet, den unge eller voksne, som oplever sensoriske udfordringer. Der udarbejdes en rapport med anbefalinger vedr. strategier overfor de sensoriske udfordringer.

Ønskes ergoterapeutens rådgivning ifm. konkret implementering af udredningens anbefalinger, aftales efterfølgende et rådgivningsforløb med fokus på implementering af anbefalingerne i hverdagen og med afsluttende evaluering.
Læs om et ergoterapeutisk rådgivningsforløb.

Sensorisk profil (op til 3 timer): 9.000 kr. inklusiv rapport og tilbagemeldingssamtale (op til 2 timer).

Beløbet betales via MobilePay eller bankoverførsel ifm. opstarten af udredningen jf. tilsendt faktura.

Tilbagemelding

Tilbagemeldingen uddyber vurderinger, konklusion og anbefalinger fra udredningen.

Ved denne samtale deltager ofte hele personalegruppen, særlige personaler omkring personen, pårørende og/eller personen selv.

Tilbagemeldingen kan foregå fysisk i klinikkens lokaler, virtuelt eller på bostedet m.v.

Tilbagemeldingen varer op til 1 time.

Info om sanser

Det er sanserne, der er i fokus ved udarbejdelse af en sensorisk profil. Det drejer sig om:
  • Høre- og lydinput: høresansen/den auditive sans
  • Syns- og lys-input: synssansen/den visuelle sans 
  • Smag/lugt-input: lugtesansen/den gustatoriske og olfaktoriske sans
  • Føle- og berøringsinput: følesansen/den taktile sans
  • Kropsstilling og bevægelse: bevægelse/den proprioceptive og vestibulære sans
Ergoterapeuten fortæller uddybende om sanserne, under- og overstimulering, sårbarheder og styrker, hensyn, strategier og hensigtsmæssige initiativer på baggrund af udredningen.
Skolebørn

Udredning

Opstart: juni 2026
Neuropsykologisk Praksis

Skal vi kontakte dig omkring sensorisk profil?

Du kan også kontakte os på info@neuropsykologiskpraksis.dk eller på 26 81 00 46

Område
Vil du vedhæfte relevante dokumenter?
Du skriver sikkert og krypteret til os på denne formular.
Samlet forløb

Samlet forløb

Tidsmæssigt: Der går maksimalt 1-2 måneder fra start til slut på forløbet vedr. udarbejdelse og tilbagemelding på sensorisk profil.

Udredningen varetages i klinikken, i hjemmet eller på bostedet. Den varer op til 3 timer.

Tilbagemeldingssamtale finder sted ca. 14 dage efter udredning og varer op til 2 timer.

Sensorisk profil: 9.000 kr. inklusiv rapport og tilbagemeldingssamtale. Der tilkommer transportudgifter, hvis udredningen og tilbagemeldingssamtale finder sted i hjemmet eller på bostedet.