ADHD/ADD symptomer
ADHD står for Attention Disorder and Hyperactivity Disorder. I Danmark har vi snuppet den amerikanske betegnelse fra det amerikanske diagnosesystem DSM-V. I Danmark kalder vi også ADHD/ADD for Hyperkinetisk forstyrrelse eller Forstyrrelse af opmærksomhed og aktivitet. ADHD omfatter vanskeligheder inden for 3 overordnede områder: Opmærksomhedsfunktion, hyperaktivitet og impulsivitet.
ADD står for Attention Deficit Disorder. Ved ADD spiller hyperaktivitet en mindre rolle. Der findes undertyper af ADHD, og ADD er en undertype. Personen med ADHD oplever vanskeligheder med at fokusere i længere tid ad gangen, kan være impulsiv i sine handlinger og i tale, gør ting uden at have gennemtænkt situationen, og afbryder fx hurtigt andre i en samtale. Personen når ofte ikke at tænke færdigt, før der handles, hvilket tit kan medføre misforståelser i sociale situationer. Personen kan opleve at glemme mange ting, og det er svært at have overblik og nå det hele på aftalte facon til aftalte tid. Vel at mærke på en måde som er forbundet med mere biks end almindeligvis i livet, når vi skal nå en masse. Personer med ADHD/ADD udfordres kognitivt, fordi opmærksomhedsfunktionen ikke fungerer helt optimalt, og mental træthed ifm. hverdagens krav og skolekrav/uddannelseskrav eller krav i en arbejdssituation forekommer meget ofte.
ADHD/ADD gennem livet, støtte og behandling
ADHD/ADD er en udviklingsforstyrrelse. Vanskelighederne betragtes hovedsageligt som medfødt og er ofte arvelig. Symptomer på ADHD/ADD ser forskellige ud i barne- og voksenalder, og der er også kønsforskelle. Enhver med ADHD/ADD udvikler sig livet igennem, samtidig vil symptomerne på ADHD/ADD som regel også følge med, men på nye måder ift. alder, krav og den støtte man oplever i sit liv.
Behandling overfor ADHD/ADD skal tilrettelægges individuelt. Den præcise facon som symptomerne viser sig på hos den enkelte er særlige for netop vedkommende. Derfor skal behandlingen også tage højde for de præcise udfordringer, som opleves – i hjemmet, i skolen, på uddannelsen eller på arbejdet, samt i sociale sammenhænge generelt.
Vi kan tilbyde opfølgende støttende tiltag efter udredningen, og vi tilrettelægger i samarbejde med forældre omkring barnet, eller sammen med dig, som er ung eller voksen med ADHD/ADD, hvad der præcist er behov for. Du kan se vores samtalemuligheder under linket Samtaler.
Mange med ADHD/ADD har god effekt af medicinsk behandling, og vi anbefaler gerne kontakt til børne-ungepsykiater eller voksen-psykiater med henblik på medicinsk vurdering.
Myter og sandheder om ADHD/ADD
Det er en myte, at mennesker med AHDH/ADD er dovne eller med vilje bliver væk fra aftaler og i det hele taget ”hopper over hvor gæret er lavest”. Personer med ADHD/ADD bruger ekstra meget energi på at fokusere deres koncentration og overblik samt tage initiativ, fx ift. at passe tiden, at huske på opgaver og få planlagt gøremål i realistisk rækkefølge.
Når opmærksomheden og overblikket svigter, eller man er særlig mental træt efter mange gøremål, da svigter kognitionen i momentet. Selvsagt er det lettere at samle koncentrationen om noget, man faktisk interesserer sig for. Det gælder for alle mennesker. Derfor kan man ikke vurdere personer med ADHD/ADD på deres evner, når de er motiverede og begejstrede for noget, fx ved pc-spil. Derimod skal koncentrationen og overblikket stå sin prøve, når det netop drejer sig om helt almindelige og ret kedelige opgaver i hverdagen, hvor andre mennesker ”bare klarer det hurtigt”. Hér er personer med ADHD/ADD som regel tydeligt udfordret. Især når man er alene om det. Det går som regel lettere, når andre eller en anden er til stede, da andre omkring en giver anledning til initiativtagning, og andre kan i sig selv udgøre en påmindelse om noget, som skal gøres.
Kønsforskelle
ADHD/ADD-symptomer kan se lidt forskellige ud hos piger og drenge, kvinder og mænd. I en del år har piger og kvinder med ADHD/ADD været en overset gruppe. Der er nu mere opmærksomhed på, hvordan deres symptomer kan fremstå, fx har en del piger og kvinder umiddelbart mindre tendens til hyperaktivitet, og derfor forekommer ADD hyppigere hos piger og kvinder end hos drenge og mænd. Modsat er der i dag også mere fokus på drenge og mænd med ADD, fordi det helt generelt er nemmest at spotte hyperaktivitet og impulsivitet i adfærden fremfor ustruktureret tankeaktivitet, som ingen jo kan se. Kvinder bliver generelt diagnosticeret senere end mænd, og mange kvinder bliver for alvor udfordret, når de får børn, da krav til at holde fokus og overblik stiger voldsomt, når der både er krav til moderrollen og alle de vanlige opgaver i ens tilværelse.
Andre lidelser samtidig med ADHD/ADD
ADHD/ADD optræder i høj grad samtidigt med andre psykiske lidelse, fx angst og depression, ofte midlertidigt som reaktion på langvarig belastning, men angst- og depressionssymptomer kan også fremstå mere varige. Desuden kan ADHD/ADD fremstå samtidigt med bl.a. autisme eller en personlighedsforstyrrelse. ADHD/ADD kan medføre adfærdsproblemer hos både børn, unge og voksne samt en øget risiko for kriminalitet, misbrug af forskellig slags og for kvinders vedkommende øget risiko for abort og/eller tidlig uønsket graviditet. Det er ofte impulsivitet i adfærden, som skaber problemer i relationen til andre eller bevirker hurtige, uovervejede handlinger.
I andre situationer er det modsat; personen med ADHD/ADD er på et stort arbejde mht. at kompensere for sine vanskeligheder og har ofte sine helt egne strategier, men hurtig overbelastning og træthed er en kendt følgesvend, når planer ændres eller uforudsete ting sker, og der bruges meget energi på at undgå at ”falde igennem”. Nogle gange så meget, at strategierne har tvangspræg eller kan være en belastning for andre i netværket. Sensoriske vanskeligheder optræder også hyppigt ifm. ADHD/ADD. Ved øget belastning stiger risikoen for andre samtidige lidelser med ADHD/ADD.
Skal vi kontakte dig omkring ADHD/ADD?