ADD – også kendt som den “stille” ADHD, eller primært uopmærksom type ADHD – er en form for ADHD, hvor de klassiske tegn som hyperaktivitet og impulsivitet er fraværende eller meget nedtonede. I stedet er det opmærksomheden, der halter. Mange kvinder med ADD oplever, at deres symptomer bliver overset, misforstået eller forklaret som noget andet.
I denne artikel ser vi på, hvordan ADD typisk viser sig hos voksne kvinder, hvorfor det så ofte overses, og hvad du kan være opmærksom på, hvis du mistænker, at du selv eller en nærtstående er berørt.
ADD er ikke en officiel diagnose i sig selv, men betegner den uopmærksomme type ADHD, hvor symptomerne primært handler om koncentrationsvanskeligheder, glemsomhed og indre kaos. I faglige sammenhænge kaldes det “ADHD, primært uopmærksom type”.
Hvor ADHD typisk forbindes med uro og impulsivitet, er ADD mere stille og indadvendt. Det gør den nem at overse – både for andre og for én selv.
ADD viser sig ofte anderledes hos kvinder end hos mænd. Mange kvinder med ADD har lært at kompensere ved at være overansvarlige, pligtopfyldende eller perfektionistiske. Men indvendigt kæmper de med en række udfordringer, som kan gøre hverdagen overvældende.
Kvinder med ADD oplever ofte, at tankerne glider væk, især under rutineprægede eller kedelige opgaver. Det kan være svært at fastholde fokus i samtaler, læsning eller arbejde, og det kan føre til, at man glemmer information, mister overblikket eller må starte forfra igen og igen.
Selvom man ikke virker urolig udadtil, kan hjernen være på overarbejde. Mange oplever konstant tankemylder og har svært ved at slappe af. Det kan gøre det svært at falde i søvn eller være til stede i nuet.
Det er energikrævende at holde styr på det hele, især når det ikke falder naturligt. Mange føler sig konstant trætte, både fysisk og mentalt, selv efter små opgaver. Følelsen af at være bagud kan blive kronisk.
Kvinder med ADD har ofte oplevet hele livet, at de ikke kan leve op til egne eller andres forventninger. Det kan føre til en gennemgribende følelse af utilstrækkelighed og skam. Det er almindeligt at bebrejde sig selv for ikke at kunne “tage sig sammen”.
For at skjule vanskelighederne udvikler mange en overdrevet ansvarsfølelse og perfektionistiske træk. De tager over for andre, arbejder mere end nødvendigt og sætter ekstremt høje krav til sig selv. Det kan fungere i en periode, men ofte fører det til udbrændthed.
I skolen bliver piger med ADD ofte opfattet som stille, dagdrømmende eller lidt distræte – ikke som nogen, der skaber problemer. Derfor bliver de sjældent henvist til udredning.
Som voksne bliver deres symptomer ofte tolket som stress, depression, lavt selvværd eller bare “manglende overskud”. Mange får først diagnosen i 30’erne, 40’erne eller endnu senere – typisk i forbindelse med udmattelse eller efter at et af deres egne børn har fået en ADHD-diagnose.
ADD kan påvirke mange områder af livet. Uden en forståelse for, hvorfor man fungerer, som man gør, er det nemt at komme til at føle sig forkert.
Typiske følgeproblemer er:
Det handler ikke om svaghed eller dovenskab. ADD er en måde, hjernen fungerer på – og den kan påvirkes positivt, når man får de rette redskaber.
Hvis du kan genkende dig selv i flere af disse mønstre, kan det være relevant at få en professionel vurdering:
En psykologisk udredning kan give svar. For mange er det en lettelse at finde ud af, at der er en forklaring – og at man ikke er alene.