Er din søn en tænker, der forsvinder ind i sine egne verdener? Er han intelligent og kreativ, når han taler om sine interesser, men virker han umotiveret og “doven”, når det kommer til skolearbejde? Bliver han ofte beskrevet som stille, genert eller måske bare lidt langsom i vendingen?
Mens ADHD hos drenge ofte forbindes med larm og uro, findes der en stor, overset gruppe: drengene med uopmærksom ADHD, også kaldet ADD. De passer ikke ind i stereotypen og bliver derfor sjældent udredt. I stedet bliver deres symptomer tolket som dårlige vaner, manglende motivation eller dovenskab, hvilket kan gå ud over deres selvværd.
Denne artikel handler om de stille drenge med ADD, hvordan deres udfordringer ser ud i skolen, og hvorfor det er så vigtigt at se bag om den stille facade.
ADD er den populære betegnelse for “ADHD, primært uopmærksom præsentation”. Her er de primære udfordringer knyttet til koncentration, vedholdenhed og organisering. Hyperaktiviteten er fraværende eller kun til stede som en indre, mental uro. Fordi disse drenge ikke forstyrrer, glider de ofte under radaren i skolesystemet.
En dreng med ADD kan virke som en gåde for både lærere og forældre. Hans ressourcer og hans faktiske præstation i skolen hænger ofte slet ikke sammen.
Han sidder stille på sin plads, men hans tanker er et helt andet sted. Han følger ikke med i undervisningen, misser instruktioner og bliver overrasket, når han pludselig får et spørgsmål. Han “zoner ud” for at undgå den kedsomhed eller det ubehag, det kræver at skulle koncentrere sig.
Den største udfordring er ofte at komme i gang. Prokrastinering angår udskydelse eller undvigelse af en handling, som skal afsluttes. Lektierne bliver udskudt til sidste øjeblik, ikke fordi han er ligeglad, men fordi opgaven virker uoverskuelig. At starte en opgave kræver en enorm mental anstrengelse.
Han glemmer afleveringer, laver opgaverne halvt eller glemmer at notere lektierne. Udefra kan det ligne ugidelighed og dovenskab. I virkeligheden kæmper han med en hjerne, der har svært ved at huske, planlægge og prioritere opgaver, der ikke fanger hans umiddelbare interesse.
I modsætning til den impulsive dreng med ADHD, kan drengen med ADD virke mere passiv socialt. Han kan have svært ved at byde ind i samtaler eller lege i frikvartererne, fordi det kræver for meget energi at afkode de sociale samspil. Mange søger tilflugt i computerspil, hvor rammerne er klare og forudsigelige.
Han kan overraske med dyb viden om emner, der interesserer ham (for eksempel gaming, en sportsgren eller andet), men samtidig glemme de mest basale instruktioner. Denne inkonsistens frustrerer både ham selv og omgivelserne, der tænker: “Han kan jo godt, hvis han vil”.
At blive mødt med et konstant “du kunne godt, hvis du gad” er ødelæggende. Drengen begynder at se sig selv som en fiasko. Han mister motivationen for skolen, udvikler lavt selvværd og er i høj risiko for at udvikle angst og depression som følge af de konstante nederlag.
En psykologisk udredning kan være nøglen til at forstå din søns udfordringer. Det fjerner stemplet som “doven” og erstatter det med viden og konkrete strategier, der kan hjælpe ham med at bruge sine styrker og få den nødvendige støtte i skolen.
Kilder
ADHD-foreningen. (u.å.). Fakta om ADHD. Hentet fra https://adhd.dk/om-adhd/hvad-er-adhd/
Sundhed.dk. (2023). ADHD hos børn og unge. Patienthåndbogen. Hentet fra https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/psyke-hos-boern/sygdomme/adhd/adhd-oversigt/
Psykiatrifonden. (u.å.). ADHD. Hentet fra https://psykiatrifonden.dk/diagnoser/adhd