• Berit Therkelsen

    Ergoterapeut

Berit er ergoterapeutisk konsulent.

Hun er del af klinikkens VISO-specialistteam; udreder og rådgiver i særligt komplicerede sager vedr. erhvervet hjerneskade, udviklingshæmning samt demens-lidelser, herunder problematikker relateret til børne-demenslidelser.

Berit varetager opgaver med netværk omkring den ramte person, hvor neurologisk lidelse, lav funktionsevne og komorbide lidelser er i fokus. Der er ofte fokus på strategier ift. øget funktionsevne og aktivitetsniveau og bedst mulig selvstændig funktion for den ramte samt hjælp til prioritering af aktiviteter ift. energiniveau. Desuden arbejder Berit med rådgivning og supervision af pårørende og personalegrupper mhp. hensigtsmæssige strategier og øget trivsel for både den ramte, pårørende og personalegruppe.

Berit har tidligere arbejdserfaringer som ergoterapeut ved sygehusregi; Brædstrup Sygehus, traumeafdeling, og Horsens Sygehus, apopleksiafsnit, akutafdeling samt medicinsk afdeling med fokus på rehabiliteringsindsatser efter bl.a. blodpropper og blødninger i hjernen, demenssygdomme og akutte hovedtraumer.

Berit har et særligt fokus på hjernetræthed/cerebral træthed efter hjernesygdom og hjernepåvirkning. Hun har udviklet analyse- og rehabiliteringsværktøjet ”Min Dag, Min Energi”, som hun underviser andre behandlere i at anvende, ligesom hun holder oplæg om hjernetræthed og håndtering heraf for både den ramte, pårørende og fagpersoner. I sygehus regi underviser hun personale og ergoterapeutstuderende i dysfagi og perceptuel udredning.

For yderligere info vedr. rådgivning og udredning i VISO-sager, se linket VISO