Ane er ergoterapeut og privatpraktiserende.
Hun er del af klinikkens VISO-specialistteam; udreder og rådgiver i særligt komplicerede sager vedr. autisme og udviklingshæmning på unge- og voksenområdet.
Ane varetager rådgivningsopgaver overfor personaler og pårørende, bl.a. på bosteder, hvor borger har lav funktionsevne, psykisk sygdom, sensoriske vanskeligheder og adfærdsproblematikker. Hun foretager desuden ergoterapeutiske udredninger, fx Sensorisk Profil m.fl.
Ane har tidligere arbejdserfaringer som ergoterapeut på botilbud for unge og voksne med funktionsnedsættelser, herunder mental funktionsnedsættelse, medfødt og erhvervet hjerneskade, autismespektrum forstyrrelser, OCD, ADHD, tilknytningsforstyrrelser og kombinationsproblematikker som depression, udfordret seksualitet samt udadreagerende adfærd. Hun har bl.a. arbejdet med at skabe en struktureret dagligdag for borgeren mhp. forudsigelighed samt med rehabilitering, habilitering og borgers autonomi. Dette med udgangspunkt i planlægning og udførelse af interventioner ud fra en neuropædagogisk tilgang med borgeren i centrum.
Ane har undervist og rådgivet fagpersoner indenfor kommunalt regi i anvendelsen af den neuropædagogiske tilgang i praksis. Hun har superviseret og faciliteret fagpersoner i svære følelsesmæssige processer angående psykisk arbejdsmiljø med undertemaer som psykologisk tryghed, stress, selvagens og implementeringsstrategi. Ane har den dynamiske rådgiverrolle for øje og anvender desuden grafisk facilitering.
Hun er specialiseret i neuroaffektiv udviklingspsykologi med certificering i Den Neuroaffektive Analyse og har efteruddannelser indenfor neuropsykologi og neuropædagogik. Ane rådgiver ud fra viden om hjernes funktion med fokus på bl.a. sansestimuli, motivation, energiforvaltning, velfærdsteknologi samt andre redskaber, der kan bidrage til struktur, tryghed og arousal-regulering.
For yderligere info vedr. rådgivning og udredning i VISO-sager, se linket VISO
For diverse praktiske forhold ifm. undersøgelser, se linket Undersøgelser