Forside → Mød teamet → Signe Dall Muurholm

Signe Dall Muurholm

Psykolog

Signe er klinisk psykolog og under specialistuddannelse i psykoterapi på voksenområdet.

Hun er tilknyttet klinikken og varetager psykiatriske vurderinger og udredninger på voksenområdet. Særligt varetager hun udredninger med fokus på ADHD/ADD, autismespektrum forstyrrelser, personlighedsforstyrrelser, PTSD, angsttilstande og affektive lidelser. Dette med henblik på grundige diagnostiske vurderinger samt anbefalinger i forhold til fremadrettede uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder samt relevante behandlingsmuligheder. Derudover kan udredningerne indeholde pædagogiske anbefalinger og konkrete strategier til håndtering af udfordringer i hverdagen.

Signe har tidligere arbejdserfaring fra PPR i Grønland og fra Hejmdal Privathospital, hvor hun har varetaget udredning og behandling af forskellige psykiske lidelser, herunder særligt ADHD/ADD, autismespektrum forstyrrelser, personlighedsforstyrrelser og PTSD. Derudover har hun erfaring med både individuel terapi, gruppeterapi og psykoedukative forløb.

Udover sin tilknytning til klinikken arbejder Signe også i Region Hovedstadens Psykiatri, hvor hun varetager udredning og behandling af PTSD samt supervision af andre psykologer. Hun har desuden erfaring med behandling af patienter med en samtidig rusmiddelproblematik og psykiatrisk lidelse.

Signe har en særlig interesse for traumer og er uddannet i traumebehandlingsmetoden Prolonged Exposure Therapy samt andre kognitive behandlingsmetoder til behandling af blandt andet angst, depression og PTSD. Hun har desuden forsket indenfor tilknytningsteori med fokus på patienter med personlighedsforstyrrelser. Senest har hun været med til at afprøve en intensiv PTSD-behandlingsform i Region Hovedstadens Psykiatri og skrevet en fagkronik om terapeut-rotation som en alternativ behandlingsmodel i psykiatrien.

For diverse praktiske forhold ifm. undersøgelser, se linket Undersøgelser

Andre medarbejdere