
Markus Lind Østermark er læge med stor erfaring inden for psykiatriske sygdomme, og han specialiserer sig i psykiatri.
Han er en del af klinikkens psykiatriske udredningsteam og arbejder i klinikken primært med medicinsk vurdering og behandling, herunder særligt ift. opmærksomhedsforstyrrelser, angst og depression på unge- og voksenområdet fra 18 år og opefter.
Den medicinske behandlingsdel ved Markus kommer ind i forløbet efter udredningen ved psykolog.
Den psykologiske udredningsrapport sendes til Markus før den første konsultation ved ham, og han kender således til baggrundsoplysninger og udredningsresultater m.m. på forhånd. Derfra tages afsæt i somatisk vurdering m.m. ift. medicinsk forløb.
Markus har desuden erfaringer som psykoterapeut, underviser og teamleder samt oplæring af nye læger i psykiatrien.
Han har tidligere desuden arbejdet som læge på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, i akutmodtagelser og hos praktiserende læger.
Markus er yderligere beskæftiget som læge i Regionspsykiatrien, Region Midt, bl.a. med ansvar for behandling af ADHD.